Mottaker: | JACOB HEGEL |
Datering: | 30. januar 1888 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr boghandler Hegel.
Når jeg efter
Deres kære faders, min uforglemmelige vens bortgang ikke har skrevet Dem til, så er grunden den at jeg har troet at vise Dem den bedste tjeneste ved så meget som muligt at lade Dem i ro i disse sorgens og savnets første tunge uger. Vær forvisset om at vore tanker og vor deltagelse daglig har været hos Dem og hos Deres nærmeste. –
I forgårs og igår modtog jeg Deres to breve, hvilke jeg herved skal besvare.
Hvad angår de værdipapirer, som Deres fader har opbevaret for mig, vilde jeg være Dem meget takskyldig om disse måtte få bero i Deres værge på samme måde som hidtil.
Hvis ikke dette brev skulde findes brugeligt til forelæggelse for
exekutorerne i Deres faders bo, skal jeg til dette øjemed sende Dem en særlig erklæring.
Faksimile |
Det omskrevne fotografi, hvilket herved tilbagesendes, ønsker jeg gerne reproduceret i Henrik Jægers bog, forudsat at tiden tillader det.
Derimod tror jeg ikke det er nødvendigt at tilstille mig korrekturarkene til gennemsyn. Under samværet med Henrik Jæger i afvigte sommer forelagde han mig og fik besvaret samtlige de spørgsmål, angående hvilke han befandt sig i tvil. Og hvad fremstillingsformen betræffer tør vi vel stole på hans literære taktfølelse.
Skulde der imidlertid i arkene forekomme et eller andet, som De specielt ønskede at forelægge mig, skal sagen fra min side blive expederet med al mulig hurtighed. Jeg glæder mig nu meget til udgivelsen af denne bog.
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.